Vi har fundet – og skiftet til – en meget nyere version af Habbo-kataloget. Den version vi kørte med før manglede rigtig mange ting. Den nye pakke har tusindvis af møbler mere med: nye linjer, nye sæsoner, nye byggeklodser og en masse furni der aldrig har været i Kvarteret før.
Kataloget er også ryddet op
Samtidig er kataloget inde i klienten delt ind i klarere kategorier:
- Møbler – alle de klassiske og nye møbellinjer.
- Tøj – tøj og tilbehør til din avatar.
- Byggeri – byggeklodser, baggrunde, wired og alt til at bygge rum med.
- Kæledyr – har fået sin helt egen kategori.
- Rares – de rares der er i rotation lige nu.
Vi er ikke helt færdige endnu
Vi sidder stadig og finpudser: nogle møbler mangler et pænt navn eller det rigtige ikon, og et par kategorier bliver flyttet lidt rundt endnu. Det er kosmetik – intet af det spolerer noget.
Du kan allerede begynde at bruge det nu. Alle de nye møbler virker, kan købes og bygges med med det samme. Hop ind i Katalog-fanen i klienten og se dig omkring.
God fornøjelse med byggeriet!